Forbedret brændstoføkonomi
Forbedret brændstoføkonomi betragtes som en tilgang til at reducere klimaændringer ved at spare energi og ved at udnytte energien effektivt. Boomet i den industrielle udvikling øgede forbruget af fossilt brændstof og tærede på brændstofreserverne. Det førte til højere brændstofpriser og en øget global opvarmning. Disse situationer har fået Kia Motors til at fokusere på effektivt at udnytte de begrænsede energiressourcer. Forbrugerne vil have biler med bedre brændstoføkonomi for at forbedre udnyttelsen af energien. Kia Motors reagerede på markedets krav ved at udvikle brændstofbesparende teknologier, som leverede op til ønskerne, og som sparede penge for forbrugeren.
Reduceret vægt
Bilproducenterne verden over kappes om at reducere bilernes vægt. Og konkurrencen bliver skrappere, for reduceret vægt er en simpel måde at forbedre brændstoføkonomien og miljøpåvirkningen, og samtidigt øge bilernes ydeevne. Lettere vægt medfører bedre brændstoføkonomi og reducerer forureningen. Det er også nødvendigt at reducere bilens vægt for at sikre fremtidig konkurrenceevne, når der skal udvikles biler til andre brændstoftyper end de fossile. Gennem en løbende indsats for at reducere bilens vægt forbedrer Kia Motors bilens økonomiske og miljømæssige værdi og reagerer aktivt på de nationale retningslinjer om bilens karrosseri. Teknologien bag vægtreduktion har karrosseriet som omdrejningspunkt, da det udgør 30% af bilens samlede vægt. Kia Motors bruger materialer som aluminium og magnesium, som er henholdsvis mere end 30% og 40% lettere end stål. Kia Motors har også udviklet nye materialer, som kan påføres plast- og kulfibre, og har ligeledes ændret coatingmetoden for at reducere vægten. Samtidigt stræber Kia Motors efter sikkerhedsmæssige forbedringer og omkostningsreduktion ved indførelsen af nye teknologier.